Placeholder image

KAIFAS

  • PERSONBESKRIVELSE
    Ved mødet med præsterne i den lokale kirke, er det også tanken, at præsterne fortæller om kirken, ikke så meget den lokale kirke, men at der er en kirke, og hvad vi bruger den til. Den er en særlig bygning, et helligt hus, hvor vi samles til gudstjeneste og dåb, konfirmation, bryllup og begravelse samt helligdagenes gudstjeneste. Hvad vil det sige, at have et helligt sted. Landpræster kan også inddrage kirkegården som et urgammelt helligsted, hvor de døde blev begravet længe før, der blev bygget en kirke.

    Herefter kan de fortælle om det jødiske tempel og offerkulten, om præsterne ved templet, ypperstepræsten Kajfas, farisæerne og synagogerne med skriftrullerne. Måske også hvorfor lovene var så vigtige for dem. Der kan fortælles, at skriftruller bliver læst fra højre til venstre og er rullet op på to stokke og at de rummer Loven og profeterne, de gammeltestamentlige skrifter.

    Kajfas fortæller om sine overvejelser om denne farlige profet, hvorfor han må ryddes af vejen….eller er blevet ryddet af vejen

    Det vi forstår ved en kirke, var for en jøde synagogen eller templet. Der var flere synagoger, nærmest som landsbykirker, men kun ét tempel. Templet var i Jerusalem. Det var bygget af kong Salomo og var et mægtigt stort og prægtigt bygningsværk. Det var opdelt i mange rum og afdelinger. 

    I hedningernes forgård måtte alle komme. Men når så man gik videre ind, blev det mere opdelt. Der var en forgård til kvinder. En anden til mænd. En tredje til præster. I templet var et alter, hvor man kunne bringe sine ofre til Gud. Det kunne foreksempel være nogle afgrøder fra markerne eller en due eller et andet dyr, som man ofrede som en gave til Gud eller for at udtrykke, at hele jorden er Guds eller for at forsone sig med Gud.

    Helt inde i templet var det aller-helligste. Her måtte kun ypperstepræsten gå ind. 

    Der var mange præster tilknyttet templet. Nogle var der fast, og andre kom og havde tjeneste ved templet i kortere eller længere perioder. Den "højeste" præst - altså den, der havde den vigtigste stilling - var ypperstepræsten. Han hed Kaifas. 

    Det var Kaifas, der endte med at anklage Jesus for gudsbespottelse og fik ham dømt til at blive korsfæstet. 

    Når vi læser i Bibelen kan vi se, at folk var delt i mange grupper. Der var farisæerne, zadukæerne, de skrifttlige osv. Det er forskellige politiske og religiøse grupper, som alle havde meget med tempelkulten at gøre. 

    De hellige skrifter var samlet i en hel masse skriftruller, som både indeholdt Loven og Profeterne. Loven fortalte om Guds befalinger til sit folk og Profeterne fortalte om Guds løfter til sit folk. Nogle af de største løfter handler om, at Gud vil sende en konge, en frelser: Messias. 

    Jesus var opfyldelsen af den profeti. Profetierne om Jesus var skrevet flere hundreder år, før han blev født. 

    Spørgsmål: 

    1: Der findes flere synagoger i Israel, men kun et tempel. Hvor ligger det? Svar: Jerusalem. 

    2: Hvad kaldes den præst, som har den højeste stilling i templet? Svar: Ypperstepræsten. 

    3: Hvad hed ypperstepræsten, da Jesus blev korsfæstet? Svar: Kaifas. 

    4: Hvad anklagede Kaifas Jesus for? Svar: Gudsbespottelse. 

    5: Der var et sted i templet, hvor kun ypperstepræsten måtte gå ind. Hvad hed det? Svar: Det aller-helligste. 

    6: Templet havde fire forgårde. Kan du huske navnene på to af dem? Svar: Hedningernes forgård, kvindernes forgård, mændenes forgård og præsternes forgård.

    7: Hvad kan man læse i "Loven" i templets skriftruller? Svar: Guds befalinger til sit folk. 

    8: Hvad kan man læse hos "Profeterne" i templets skriftruller? Svar: Guds løfter til sit folk. 

    9: Et af Guds løfter til sit folk var, at han ville sende dem en frelser/befrier. Man kaldte ham Messias, den salvede konge. Hvem er opfyldelsen af dette løfte? svar: Jesus. 

    10: Også ude i de små landsbyer (langt fra templet i Jerusalem) kunne man mødes til gudstjeneste. Hvad hed det sted, man mødtes? Svar: Synagogen.