Placeholder image

KVINDEN

  • PERSONBESKRIVELSE
    Vi ved ikke meget, om kvinden der skulle stenes - ikke en gang hendes navn. Hun blev grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud og ifølge jødernes lov, skulle hun straffes med døden. Hun bliver udnyttet som en brik i et spil til at stille Jesus i en fælde. Vi hører ikke noget om den mand, som også må have været med, og det vidner om, at farisæerne ikke var interesseret i retfærdighed, men i at fælde Jesus. Hvis Jesus siger, at hun ikke skal stenes, kan de dømme ham for at gå imod Moseloven, og hvis han indrømmer, at hun skal stenes, går han imod sine tidligere ord om tilgivelse og barmhjertighed. Det må have været voldsomt for kvinden at blive flået ud af huset af en skare af vrede mænd og kastet på jorden foran Jesus. Hun ved, at hun er dødsdømt. Hun kender sikkert loven. Vi ved ikke, om hun har hørt om Jesus før og om hans tilgivelse, men hun får her lov at opleve den. Den straf hun skulle rammes med udebliver og Jesus ser på hende med mildhed, men taler også alvorligt til hende. Sådan skal hun ikke leve sit liv længere; hun skal gøre op med det forkerte i sit liv og leve et godt liv i stedet.VI hører ikke mere om denne kvinde, men vi ved, at der sammen med disciplene var en stor skare af kvinder, der også fulgte Jesus. Måske var hun en af dem. Hun fik i hvert fald en ny chance og et nyt liv den dag hun mødte Jesus.
    -------
    Hvorfor kunne farisæerne ikke kaste nogle sten? Svar: Fordi de selv var syndere/skyldige.
    Er det i orden at bryde loven for at gøre noget godt? Svar: Nej - at gøre noget dårligt for at gøre noget godt bringer os ikke videre.
    Hvordan tror I, kvinden havde det, da hun kiggede op og så, at alle de vrede mænd var gået? Svar: Hun var sikkert glad og lettet.